Grauballemanden - og den magiske mose

Moesgård Museums største attraktion er Grauballemanden, der døde for omkring 2300 år siden og er verdens bedst bevarede moselig.

I 2001 blev han undersøgt ved hjælp af de nyeste videnskabelige undersøgelser, hvilket har bragt os forbavsende tæt på hans historie.

Udstillingen om Grauballemanden indledes med et afsnit, der fortæller om mosernes forunderlige evne til at bevare organisk materiale og om moser og andre vådområder som offersteder i oldtiden.

Dengang var landskabet i langt højere grad end nu præget af fugtige enge, søer og moser, og de spillede en stor rolle i den folkelige forestillingsverden. Vådområderne var steder, hvor man samledes og dyrkede guderne og ofrede til dem. Ofringerne bestod af alt lige fra lerkar med mad og redskaber til mere spektakulære ofre som smykker, krigsbytte - og mennesker.

I udstillingen har Grauballemanden fået sit helt eget rolige og stemningsfyldte rum midt i udstillingen, hvor man kan komme helt tæt på ham, men også har mulighed for at sætte sig på bænkene i mørket og betragte moseliget lidt på afstand.

I udstillingen omkring Grauballemandens rum, fortælles historien om dengang i 1952, hvor han dukkede op af mosen og blev udstillet for offentligheden for første gang. Der fortælles også om konservatorernes omhyggelige arbejde med at bevare moseliget for eftertiden og om resultaterne af de nyeste videnskabelige undersøgelser, der blandt andet gjorde det muligt at udføre en rekonstruktion af Grauballemandens ansigt.

Grauballemanden var 34 år gammel, da han døde. Dødsårsagen er den dybe snitlæsion i halsen. Desuden havde han brud på kraniet og højre skinneben. Han har altså lidt en voldsom død - blevet henrettet - og derefter er han blevet smidt nøgen i en tørvegrav i mosen. Vandet har hurtigt omsluttet liget. En kulstof 14-datering har vist, at Grauballemanden døde omkring 290 f.Kr.

I forbindelse med de videnskabelige undersøgelser af Grauballemanden er der ikke fundet tegn på sygdom bortset fra begyndende ledegigt og tandrodsbetændelse.

Kort før sin død spiste Grauballemanden et stort måltid, en grød eller vælling bestående af byg, emmerhvede og havre samt frø fra 66 urter og græsser, blandt andet pileurt og høj hejre.

Grauballemanden tilhører ligesom Tollundmanden gruppen af såkaldte moselig, hvoraf mange er fundet op gennem 1940'erne og 1950'erne i forbindelse med tørvegravning.

Moselig kendes fra det nordvestlige Europa. Dette område er netop karakteriseret af udstrakte moseområder med en kemi, der betyder, at organisk materiale har kunnet bevares.

I Danmark har vi kendskab til en snes moselig, der alle stammer fra jernalderens tidligste periode, de sidste 500 år før Kristi fødsel. De døde alle en voldsom død: de bærer spor efter vold og har fået halsen skåret over eller er blevet stranguleret. Ofte er moseligene nøgne og uden følgegenstande. Moseligene er tilsyneladende udtryk for en fælleskulturel tradition inden for de nordvesteuropæiske jernalderkulturer, der eksisterede under nogenlunde ens klimatiske og landskabelige forhold.

Tolkningen af moseligene spænder vidt: fra gemen afstraffelse af forbrydere til ophøjet offer tilegnet højere magter. Diskussionerne er talrige, og der er fortsat mange spørgsmål omkring moseligene, som forskerne arbejder med at besvare.

Arkæologen P.V. Glob, der var direktør for det nuværende Moesgård Museum (dengang Forhistorisk Museum), da Grauballemanden blev fundet, betragtede moseligene som kærlighedsguden Nerthus' elskere, der ved ofringen modtog en sødmefuld død. I Moesgård Museums udstilling tolkes Grauballemanden som et offer.