Moesgårds Venner

Foreningen Moesgårds Venner blev stiftet af en gruppe historisk interesserede personer i efteråret 2000. Målet med foreningen er blandt andet at støtte den selvejende institution Moesgård Museum og at inspirere museet i dets videre udvikling og udbygning. Desuden ønsker foreningen at fremme kendskabet til museets virke og aktiviteter.

Attraktive fordele

Medlemskab af Moesgårds Venner giver en række attraktive fordele:

  • Gratis adgang til museet, inkl. Odder Museum
  • Gratis adgang til museets foredrag
  • Besøg på udgravninger
  • Særligt tilrettelagte rundvisninger i særudstillinger
  • Særligt tilrettelagte besøg "bag kulisserne"
  • Mulighed for deltagelse i kulturhistoriske ture i ind- og udland
  • Museets årsberetning
  • Én gratis Moesgård-publikation om året
  • 30 % rabat på museets publikationer
  • 10 % rabat på varer i museumsbutikken (bøger undtaget)

Foreningens organisation

Moesgårds Venner er organiseret som en forening uafhængig af museets bestyrelse, men repræsenteret i denne. Foreningen tegnes af en bestyrelse bestående af mindst 6 personer og drives i henhold til foreningens vedtægter.

Kontingent

Medlemskab af Moesgårds Venner koster 275 kr. om året. Hertil kommer forsendelsesomkostninger. Kontingentet fastsættes på foreningens årlige, ordinære generalforsamling. 

Kontakt

Yderligere information om foreningen og medlemskab kan fås ved henvendelse til Moesgård Museum på tlf. 87 16 10 16 eller moesgaard@hum.au.dk.


Museumsforeningen for Odder og Omegn

Museumsforeningen for Odder og Omegn har til formål at støtte Odder Museum og dets aktiviteter. 

Attraktive fordele

Medlemskab af Museumsforeningen for Odder og Omegn giver en række attraktive fordele:

  • Gratis adgang til museet, inkl. Moesgård Museum
  • Gratis adgang til arrangementer i Moesgårds Venner (foredrag, udgravningsbesøg mv.)
  • Invitationer til udstillingsåbninger på Odder Museum
  • Mulighed for medlemskab af Støttegruppen

Støttegruppen

En del af foreningens medlemmer har valgt at være medlem af Støttegruppen, der hjælper museet med blandt andet registrerings- og formidlingsopgaver, hvor de under kyndig vejledning er med til at gøre fortiden levende og bevare den for eftertiden.

Støttegruppen er drevet af lysten til at udføre et stykke arbejde for museet og de frivillige er med til en række aktiviteter som det årlige natur- og friluftsmarked, formidling i ferier, tilrettelægning af byfesten i Odder og meget mere. 

De frivilliges indsats er af stor betydning for museet, og der er et hyggeligt samvær i gruppen, ikke mindst på kaffemøderne hver anden mandag, hvor stort og småt fra museets hverdag vendes med museets personale. 

Kontingent

Der er fire forskellige kategorier af kontingenter:

  • Personligt medlemskab 125 kr. pr. år
  • Familiemedlemskab 200 kr. pr. år
  • Pensionistmedlemskab 75 kr. pr. år
  • Pensionistægtepar medlemskab 100 kr. pr. år

Kontakt

Yderligere information om foreningen og medlemskab kan fås ved henvendelse til Odder Museum på tlf. 86 54 01 75 eller info@oddermuseum.dk.